Hvordan tilmelder jeg mig abonnementsordningen?

Det kan du gøre på følgende måder

  • Du er ny i Gudenåens online bådregister - du kan vælge abonnementsordningen i forbindelse med din ansøgning om bådnummer.
  • Du er allerede oprettet i Gudenåens online bådregister. Når du vil betale dit årlige gebyr (tidligst 3 mdr. før udløb), logger ind på din båd med bådens registreringsnummer og den 4 cifrede pinkode, der står på din registreringsattest. Kan du ikke finde din registreringsattest, kan de enten genfinde den i din mail indbakke eller kontakte din registreringskommune - du finder kontaktinformation i bunden af hjemmesiden. Når du er logget ind kan du vælge ”betal her – herefter kan du under dine oplysninger se en lang knap, der hedder ”betal gebyr og forlæng dermed din gyldighedsperiode”. Betaler du f.eks. 2. mdr. før din registrering udløber, ligges de 2 mdr. til i den anden ende – du mindsker med andre ord ikke din registreringsperiode blot fordi du betaler i god tid.

 

Hvis du har tilmeldt dig abonnementsordningen, trækkes gebyret automatisk fra dit betalingskort én gang årligt.

De fleste betalingskort udløber efter 4 år. Når udløbsdatoen for det valgte betalingskort nærmer sig, fremsendes e-mail med anmodning om at opdatere kortoplysninger. Det gøres ved at logge ind på www.sejaldspaagudenaaen.dk med bådnummer og pinkode.

Vælg ”ændre kort for abonnement” og herefter den korttype du ønske at bruge. Kortoplysningerne udfyldes og ”gennemfør betaling” vælges. Bemærk, at der ikke vil blive trukket penge fra kortet, før den gældende registrering udløber.

Indbetalt gebyr tilbagebetales ikke ved salg af båd, og restperioden, hvor sejlads tillades, kan ikke overføres til evt. køber af båd. I sådanne tilfælde skal der søges på ny.

 

Afmeld din abonnementsordning

Man er selv ansvarlig for at afmelde sig abonnementsordningen. Dette gøres ved at logge ind som bådejer med bådens registreringsnummer og pinkode og herefter vælge knappen "stop abonnement".

Indbetalt registreringsgebyr tilbagebetales ikke.

Klik her for at gå tilbage til din båd