Der findes mange steder, du kan sætte din kano eller kajak i Gudenåsystemet. 

Man må sætte kanoer og kajakker og lignende ikke-motoriserede fartøjer i samt gå i land på afmærkede isætningsteder og overnatningspladser, på private arealer med ejerens tilladelse, og hvor naturbeskyttelseslovens almindelige adgangsbestemmelser er gældende. 

Der kan således være mange flere muligheder for at tilgå vandet end de offentlige steder, som folderen ”Gudenåsystemet – kano, kajak og robåd” og listen over offentlige isætningssteder herunder anviser; man skal selv undersøge dette nærmere (fx ved at kontakte den kommune hvor man vil isætte/optage fartøjet).

Liste over offentligt tilgængelige isætningssteder i Gudenåsystemet for kanoer, kajakker og andre lignede ikke-motoriserede fartøjer (listen er senest revideret marts 2019):

Hedensted Kommune 
(OBS: sejlads kun tilladt for 2 og 3 personers kanoer samt 1 og 2 personers kajakker. SUPs sidestilles med 1- personers kajakker)

      • Tørring Camping. Bredgade 67, 7160 Tørring. Isætningsgebyr på 50 kr. pr. fartøj opkræves på pladsen. Kontakt campingpladsen for information om indretning og vilkår.
      • Aale Teltplads. Gudenåvej 28, Åle, 7160 Tørring.Kontakt teltpladsen for information om indretning og vilkår. 
      • Aastedbro Teltplads. Nørre Snedevej 149, 8763 Rask Mølle. Kontakt teltpladsen for information om indretning og vilkår.

Horsens Kommune 
(OBS: Udelukkende 2 og 3 personers kanoer samt 1 og 2 personers kajakker. SUPs sidestilles med 1-personers kajakker. På Naldal Sø og Vestbirk Sø må man dog også sejle med robåd)

      • Voervadsbro Teltplads. Ådalen 8 C, 8660 Skanderborg. Kontakt teltpladsen for information om indretning og vilkår hos lejrchef Henrik Winther Sperling. Telefonnummer 51 20 73 11 og mail vildmarkslivet@hotmail.com
      • Klostermølle. Klostermøllevej 48, 8660 Skanderborg.Adgangsvej og indkørsel til isætningsstedet er grusbelagt. OBS: pladsen er ikke en p-plads. Biler skal fjernes, så snart af- eller pålæsning er foretaget. Gode parkeringsfaciliteter findes på p-pladsen ved den store garage på modsat side af landevejen. Gode toiletforhold på teltpladsen

 Skanderborg Kommune

      • Skanderborg Sejl- og motorbådsklub. Sølystvej 32, 8660 Skanderborg.Isætningsstedet er forsynet med en bom. Kontakt derfor klubben inden ankomst.
      • Vestermølle. Oddervej 80, 8660 Skanderborg
      • Vrold Østergaard. v./Skanderborg Sø (beliggenhed ses af kanofolderen på www.sejladspaagudenaaen.dk)
      • Hylke Strand. Hylke Møllevej 4, 8660 Skanderborg
      • Mossøbrå. Mossøbrå, 8660 Skanderborg. ca. 56°02'09.0"N 9°50'31.0"E
      • Skimminghøj Teltplads. Siimtoften 17, 8680 Ry. Der kan parkeres tæt på teltpladsen. Toiletbygning til stede.
      • Knudhule. Randersvej 88, 8680 Ry. Handicaplift til stede i højsæsonen.
      • Sønder Ege. Sønder Egevej 2, 8680 Ry.Gode parkeringsforhold. Toiletbygning.
      • Søtoften. Søtoftens Bådelaug, Søtoftens Bådelaug, 8660 Skanderborg.
      • Emborg Bro. Emborgvej, Skanderborg

Silkeborg Kommune

      • Ludvigslyst. Julsøvej 244, 8600 Silkeborg.Sandrampe. Parkeringsmuligheder er meget begrænsede. Ingen toiletter.
      • Indelukket. Åhave Alle 9C, 8600 Silkeborg samt Vejlsøvej 7, 8600 Silkeborg. Udlejningsvirksomheder benytter isætningsstedet ved Vejlsøvej, mens privatpersoner skal anvende Åhave alle. Ved Åhave allé er der betonrampe, som der kan køres direkte til. Gode toilet- og parkeringsforhold
      • Søsportens hus. Sølystvej 111, 8600 Silkeborg. Ingen parkering i og ved slæbestedet. Der parkeres på Sølystvej. Grus rampe
      • Silkeborg Langsø Øst. Ege Alle 304, 8600 Silkeborg. Parkeringsfaciliteter. Ingen adgang til toilet.
      • Sminge Sø. Allinggårdsvej, 8600 Silkeborg.Gode toilet- og parkeringsforhold
      • Hinge Søbad. Vinderslevholmvej 64, 8620 Kjellerup.Gode toilet- og parkeringsforhold
      • Kongensbro Teltplads. Truust Gade 65, 8882 Fårvang. Gode toilet- og parkeringsforhold
      • Ans Søbred. Søgade 29, 8643 Ans By. Gode toilet- og parkeringsforhold

Favrskov Kommune

      • Dannebrogpladsen. Tegværksvej 1, 8860 Ulstrup. Her findes handicaplift i sæsonen. Det er muligt at køre helt ned til isætningsstedet. Gode parkeringsforhold.

Viborg Kommune

      • Gudenaacentralen (også kendt som Tangeværket). Energimuseet, Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro
      • Bjerringbro Teltplads. Gudenåvej 4, 8850 Bjerringbro. Parkeringsmulighederne er begrænsede.
      • Rindsholm. På sydsiden af Rindsholm Kro og Nørreåen v. Gl. Århusvej. Overfor Gl. Århusvej nr. 364. Parkeringsmulighederne er begrænsede.

Randers Kommune

      • Stevnstrup. For enden af Engvej, Stevnstrup, 8870 Langå
      • Langå. Skovalle 16, 8870 Langå. Fortsæt af vejen forbi campingpladsen. For at få åbnet bommen, kontakt inden ankomst et medlem af klubbens bestyrelse (http://www.langaabaadelaug.dk/news.htm); alternativt er kontaktinformationer angivet på informationstavlen ved klubhuset. Betonrampe. Gode parkerings og toiletforhold.
      • Fladbro. Randersvej 94, 8870 Langå. Jordrampe, som der kan køres direkte til. Der er parkeringsmuligheder. Der er 700 m til toilet.
      • Tørvebryggen. Tørvebryggen 11, 8900 Randers. Kaldes også ”Justensens Plæne”. Der er ikke køreadgang til isætningsstedet

 

Ikke alle fartøjer egner sig til alle dele af Gudenåsystemet.

På å-strækningen mellem Tørring og Klostermølle er det, med mindre særskildt tilladelse er givet, udelukkende tilladt at isætte 2 og 3 personers kanoer, samt 1 og 2 personers kajakker (SUPs sidestilles med 1- personers kajakker). På Naldal Sø og Vestbirk Sø må man dog også sejle med robåd. 

Ønsker man at anvende en tømmerflåde i Gudenåsystemet, skal man søge om tilladelse (bemærk: 4 ugers høringsperiode samt sagsbehandlingstid). Ansøgningen sendes til den kommune, hvor sejladsen skal foregå - kontakt evt. Gudenåkomitéens Sekretariat i tvivlstilfælde (makla@silkeborg.dk).